Blog Image

VIPP spand med problemer

Vipp er mere til pynt end til brug.

Vi har købt et stil ikon. En dyr Vipp spand som ikke tåler at blive desinficeret med kogende vand ... Her kan du læse hele forløbet i sagen som vi af ulogiske grunde ikke fik medhold i hos Forbrugerstyrelsen.

Siden vores dårlige erfaringer blev en realitet, har jeg på nettet fundet flere forbrugere som også har massive problemer med, at spanden tager mod lugt fra fx. bleer ... Så tænk dig om, inden du bruger flere tusinde kroner på produktet ...

I påsken 2010 skulle der skabes hygge i hjemmet med store lys i stagen. Ingen bemærkede, at der dryppede stearin ned på den flotte, sorte Vipp spand.

PYT! Tænkte jeg, det er en Vipp, så den skal bare ha en tur med kogende vand også blir den sikkert som ny ......

Nej ...Åhhhhh nej, ....da det varme vand ramte spanden blev den GRÅ!

Vi skrev derfor direkte til Vipp og forelagde vores problem ... og troede i vores naivitet, at Vipp ville stå inde for deres brand ... og hjælpe os med en ren ombytning og en forklaring på, hvorfor deres produkt ikke kunne holde til det varme vand.

På Vipp´s egen hjemmeside er der sågar billede af en Vipp spand i et storkøkken ... og i sådanne bruges der vist dagligt meget varmt vand ...

Afgørelse i sagen

Afgørelse Posted on Fri, October 21, 2011 17:52:51

Her kan du læse Forbrugerstyrelsens afgørelse.

Når Vipp IKKE skriver i deres vejledning at den kan …eller kan ikke …. tåle varmt vand …. selvom de skrev det i deres mail til os …. får det større betydning end at spanden som er til bleer, æggeskaller, fiskeaffald osv. ikke kan tåle at blive skoldet!



Malerteknisk undersøgelse

Malerteknisk undersøgelse Posted on Fri, October 21, 2011 17:44:47

 Undersøgelsen ligger her:

Undersøgelsen understøtter vores tanker …. så igen kan vi kun undre os over Forbrugerstyrelsens afgørelse.



Vil Vipp være venlige?

Mail Vipp Posted on Fri, October 21, 2011 16:27:53

4.april 2010

Vi har gennem lang tid været rigtig glade for vores Vipp
24, som har fungeret rigtig godt i køkkenet.

Her i påsken var vi så uheldige og sildte stearin på
siden af spanden – det forsøgte vi at fjerne med varmt
vand….vedhæftede billede viser hvor galt det gik !

Ja, vi har læst ‘Care Instructions’, men desværre først,
da vi havde forsøgt at fjerne stearinen.

Det er jo nok ikke
det første man tænker på, når man skal rengøre en ‘affaldsspand’, der som I
selv skriver på hjemmesiden er “Ideel til køkkenet”.

En affaldsspand skal jo med jævne mellemrum
rengøres….og kan risikere at blive ramt af madrester mv og dermed ha’ behov
for en ekstra rengøring – det kan vores sorte Vipp spand så
tilsyneladende ikke tåle !?

Hvad gør vi nu ?

Kan vi få lavet vores yderspand ?

Kan vi udskifte til en rustfri yderspand, der givet må
kunne tåle noget mere ?

Kan en sort spand eventuelt behandles med en klar lak,
der gør det lettere at rengøre spanden ?

Vipp’en klæ’r vores køkken rigtig godt – og
den har været en fantastisk løsning på vores behov på affaldsfronten – og
så ser den godt ud, der hvor den står
😉

Kan I hjælpe os på den ene eller den anden måde….

Mange hilsner

Og så svarede Vipp venligt:

6.april 2010

Hej
Iben

Jeg
er ked af at høre om jeres uheld med spanden.

Det
er ikke et problem at bruge varmt vand på spanden, men det er klart at hvis I
putter varmt vand på spanden, vil stearinen smelte og løbe endnu mere.

Jeg
har spurgt vores produktchef til råds og han ville forsøge at blive ved med at
putte varmt vand på spanden oppe fra og ned så stearinen forhåbentlig løber
mere og mere ned ad siden for til sidst at nå bunden og forsvinde.

I
vores care instructions anbefaler vi en våd klud, men der står ingen steder den
ikke kan tåle varmt vand for selvfølgelig kan spanden det, dog er det vigtigt
at den bliver tørret grundigt af for at undgå at den vil ruste hvis den får lov
at stå og søppe i vand i lang tid.

Jeg
håber at det kan hjælpe til at få spanden ren igen, selvom det nok kommer til
at kræve lidt arbejde.

Med
venlig hilsen/Kind regards,
Karina Filsø, Sales Coordinator

Vipp ·
Snorresgade 22 · 2300 Copenhagen
· tel.: +45 3264 0307 · www.vipp.com · subscribe to Vipp newsletter

Vi kontakter igen Vipp og fortæller dem, at det ikke er stearinen der er problemet! Det er den manglende maling … og Vipp svarer:

6.april 2010

Jeg
kan forstå at du nu har talt med Jakob vores produktchef.

Det
vi kan tilbyde er at du kan aflevere spanden her på vores kontor på Island
Brygge og så vil Jakob kigge på den.

Ser
frem til at høre fra dig.

Med
venlig hilsen/Kind regards,
Karina Filsø, Sales Coordinator

Vipp ·
Snorresgade 22 · 2300 Copenhagen
· tel.: +45 3264 0307 · www.vipp.com · subscribe to Vipp newsletter

Det gør vi så … Vi kører ind til Islands Brygge hvor Vipp´s produktchef får lov til at se spanden og han får lov til at hælde mere varmt vand på den …. Og de grå plamager vokser!

Til sammenligning prøver han at gøre det samme på en sæbedispenser fra deres udstilling … Og intet sker. Dispenseren kan tåle kogende vand. Vi mener derfor at det må være bevidst, at der er en produktionsfejl på spanden.Vipp giver os derfor en ny spand ….. og efterfølgende en regning på 1492,50 kr.Vi undrer os … meget ….og skriver derfor igen til Vipp:

17.juni 2010

Hej Linda og Jette på medhør – vi
har diskuteret jeres faktura….og er nået frem til, at vi ikke finder den
rimelig.

Da jeg var inde hos jer, blev det med al tydelighed
afdækket, at den sorte lakering på vores
gamle VIPP-spand ikke modstår varmt vand….men at et sortlakeret produkt taget
fra jeres udstilling klarede selv kogende vand.

Det viser sig, at det varme vand tilsyneladende
afstedkommer en ‘affedtning’ af lakeringen på vores gamle spand….en
affedtning, der efterfølgende godtnok kan genoprettes med olie….dog ikke uden
at produktet herefter fremstår skjoldet.

Det var jeres egen Jakob, der foretog ‘test’ på både
vores gamle spand og en af jeres egne sortlakerede dispensere. Og hermed har I jo selv konstateret, at
lakeringen på vores VIPP-spand ikke er af samme modstandsdygtige kvalitet, som
på det nyere produkt der blev sammenlignet med.

Egentlig har vi nok en forventning om, at I med et
kvalitets-mærke som VIPP er parat til at tage konsekvensen af, at et produkt
IKKE lever op til de kvalitetskrav, som I selv under mit besøg hos jer gav
udtryk for, at man må kunne stille.

Og dette gør selvfølgelig, at vi undrer os lidt over, at
I mener at kunne retfærdiggøre en faktura….omend den angiveligt skulle være
på ‘engrosprisen’. Reelt betyder det, at
I har jeres normale avance på produktet….det vi reelt ville spare er forhandlerens
avance. I vil til gengæld ha’ jeres
normale avance – ikke på et gensalg, men på en ombytning, der
skyldes at vores VIPP-spand ikke lever op til jeres egne forventninger til
produktets kvalitet.

Her hopper kæden lidt af, set med vores øjne.

Vores forslag er, at I sender os en kreditnota, der
udligner jeres faktura 90360….eller at vi alternativt betaler et symbolsk
beløb for nu at være blevet ejere af en ny og tilsyneladende bedre VIPP-spand,
end den første vi købte.

Vipp svarer:

17.juni 2010

Tak
for din mail. Det er trist at høre, at du ikke finder vores løsning
tilfredsstillende. Som du selv skriver, er Vipp et kvalitetsmærke som er klar
til at tage konsekvensen af, at der kan ske fejl på nogle af vores produkter.
Dette gør vi meget ud af og jeg synes også, at vi i dit tilfælde har levet op
til dette. Efter information fra mine kollegaer, skulle der ikke have været
nogen problemer med din Vipp-spand, før efter der var spildt stearin på den.
Efter din henvendelse hos os, lavede vi den aftale om, at du kunne købe en ny
Vipp-spand til nettopris. En aftale som vi har holdt fra vores side og også
forventer gengældt.

Da
du afhentede spanden, fik jeg din underskrift på, at du ville overføre pengene
hurtigst muligt, eftersom du uheldigvis havde glemt kontanter og pung.

Jeg
kan desværre ikke tilbyde dig en kreditnota på spanden.

Det
jeg kan tilbyde er, at vi fuldfører den aftale vi først indgik eller også kan I
sende den nye spand retur til os ubrugt.

18.juni 2010

Hej Katrine og I andre, der er med på sidelinien…

Jeg bliver nød til at korrigere dig lidt, desværre :

– problemet med grå skjolder på vores sorte
VIPP-spand skyldes IKKE

stearin, men det varme vand, som blev anvent til at fjerne stearinen med

– indirekte kan man sige, at stearinen var den
udløsende faktor….men IKKE årsagen til skaden. Det varme vand kunne være kommet i spil i forbindelse med anden rengøring.

Iøvrigt var
det få og små stænk stearin, der kom på
spanden, mens hele det område, hvor der kom varmt vand på, der blev gråt og skjoldet….inklusive de pletter, hvor der havde været stearin

Vi står altså med en sort VIPP-spand, hvor lakken af
ikke kendte årsager bliver misfarvet, når der kommer varmt vand
på lakken.

Umiddelbart virker det til, at hærdningen ikke er
sket efter forskrifterne.

Jakob har selv testet både vores spand og en sort
dispenser fra jeres udstilling.

Lakken på vores spand blev grå-skjoldet, da Jakob
hældte varmt vand på….mens der ingen forandring var på den sorte
dispenser fra udstillingen.

Altså et klart bevis på, at lakken på vores sorte
VIPP-spand ikke er i samme kvalitet, som den på jeres dispenser !

Den type lakering, som I benytter, skal IKKE være
varmefølsom, som

tilfældet er på vores spand.

For mig er det her ikke et spørgsmål om at overholde
en aftale.

Vi overholder altid vores aftaler. Men her føler vi, at det er rimeligt, at tage jeres ‘løsningsforslag’ op til
genovervejelse !

Lakken på vores spand lever IKKE op til jeres egne
krav til en lakering….i det mindste ikke efter, hvad Jakob
udtalte.

Så efter vores mening tager VIPP i dette tilfælde
ikke konsekvensenaf, at der er fejl i kvaliteten på jeres produkt
! Og det er noget vier parate til at få afprøvet via de instanser, der
nu findes til den slags.

Lad mig høre fra jer
– og lad os få afsluttet denne
sag.

Iøvrigt er der ingen problemer med den nye spand,
der uden problemer kan rengøres med varmt vand.

Så spidser Vipp blyanten og d. 21. juni 2010 får vi dette svar:

Jeg har gennemlæst korrespondancen
mellem dig og vores administration. Det er korrekt at der er forskel på de to
lakeringers opførsel. Vores ene produkt modstår dårligt kogende vand, hvorimod
vores andet produkt er malet i en uovertruffen kvalitet der kan modstå kogende
vand.

Der står ingen steder i vores brugs-
og vedligeholdelsesvejledning at produktet skal kunne modstå kogende vand eller
96-98 grader varmt vand som din spand er forsøgt renset med efter uheldet med
stearinen. Det er ej heller beskrevet i vores kvalitetsdokumentation at
leverandøren skal garantere resistens overfor kogende vand.

Der står i
vedligeholdelsesvejledningen til produktet at produktet må rengøres med en
fugtig klud og en blød børste. Altså har du/ I ikke handlet jf. vedligeholdelsesvejledningen,
hvorved garantien bortfalder og produktet kan tage skade. Dette gælder
også dit nye produkt som du nævner at du med succes har rengjort med varmt
vand- dette er på eget ansvar.

Jette Egelund har som en
kompensation for jeres oplevelse med uheldet og IKKE som en erstatning på grund
af fejl eller defekt ved produktet, tilbudt at I kunne købe et nyt produkt til
halv pris. Et tilbud du har accepteret. Og da I hverken er forhandler eller på
anden måde er berettiget til forhandlerrabat eller anden prisreduktion er det
selvfølgeligt halv pris af udsalgsprisen der er tale om – intet andet har på
noget tidspunkt været på tale.

Sagen kort:

1. Dit
produkt er behandlet forkert i forhold til vedligeholdelsesvejledningen,
hvilket uheldigvis har medført en skade på produktet

Du
er blevet tilbudt et nyt produkt til reduceret pris, hvilket du har accepteret

Du
finder, efter modtagelse af regningen og efter ibrugtagning af det nye produkt,
ikke prisen rimelig.

Fakta er meget enkle;

A. Du er ikke berettiget til
erstatning eller ombytning af produktet, grundet bortfaldet garanti.

B. Du er ekstraordinært blevet
tilbudt et supplementprodukt (da vi ikke har krævet at få det skadede produkt i
bytte) til reduceret pris som du ved bestilling, afhentning og ibrugtagning af
har accepteret.

C. Du søger efterfølgende at få
reduceret prisen yderligere eller at få varen uden beregning, hvilket Vipp ikke
accepterer.

Jeg må derfor igen bede dig om,
indenfor den aftalte frist, at indbetale det skyldige beløb for den modtagne
spand. Fristen for rettidig betaling er 26/6-2010.

Venlig hilsen/Kind regards,
Jakob Andersen, Product development- and Supply chain Manager

Denne mail svarer vi også på d. 21. juni 2010:

Kære Jakob, tak for din mail !

Hvis du tænker tilbage, så nævnte jeg selv jeres
vedligeholdelsesvejledning, da jeg var inde hos jer.

Jeg fortalte også, at vi først fandt
vedligeholdelsesvejledningen på nettet, da vi oplevede problemerne med lakken i
forbindelse med vores forsøg på at fjerne et par stearin-stænk fra vores VIPP
spand.

Og ja, jeg kan læse, hvad der står i vejledningen – jeg
kan også se, hvad der ikke står….og sjovt nok så står der ikke noget om, at
der skulle opstå problemer, hvis man eksempelvis bruger en klud med varmt vand
eller en blød børste ligeledes med varmt vand.

Og på jeres hjemmeside viser I selv jeres spand i et
storkøkken-miljø, hvor de fleste nok vil ha’ en klar forventning om, at der
rengøres med andet end en fugtig klud eller en blød børste med ‘lunkent vand’.

Det undrede mig faktisk lidt, at I ikke ønskede at
beholde vores gamle spand, så der kunne graves lidt i, hvad der er årsagen til,
at lakken på vores spand IKKE er ‘malet i en uovertruffen kvalitet’, sådan som
du selv beskriver lakken på det produkt, som du mente var direkte
sammenligneligt, da jeg var inde hos jer !?

Hvis du på forhånd vidste, at vores spand kunne være
malet med en ringere lak, eller med en anden forarbejdningsteknik, så giver
forsøget med varmt vand på vores spand og jeres produkt hentet fra udstillingen
jo overhovedet ingen mening !

I er såmænd stadig velkomne til at få vores gamle spand,
så I kan få afdækket, hvad det er, der gør, at den ikke lever op til den
standard, som jeres øvrige eller nyere produkter gør….måske er det her skoen
trykker ? Er vores lidt ældre spand
fremstillet et andet sted og i en anden kvalitet ?

Vi er kunde eller rettere slutbruger – vi
står med et produkt, der IKKE er i en kvalitet, som I selv gav udtryk for, at
man må forvente. Du selv fortalte om,
hvordan jeres spande bliver lakeret….og hvad man dermed kan forvente efter en
ovnlakering.

Sjovt nok, hvis jeg googler ‘vipp + reklamation’, så får
jeg lidt nede af listen en forbruger, der har benyttet en af jeres spande til
bleer –
med pose selvfølgelig – men alligevel blev lugten fra bleerne
hængende i spanden….det interessante er den ‘tråd’, der folder sig ud på
denne side for familier med små børn.

Andre velmenende forældre / mødre byder så ind med en
række forslag til rengøring af spanden
– alt fra eddike, citron,
teatreeoil, natron, bagepulver, rodalon, Matas desinfektion, brunsæbe mm.

Der er et par stykker i denne tråd, der angiveligt har
rengjort deres VIPP spand med brun sæbe og varmt vand…..flere gange uden
problemer. Og jeres egen Karina skriver
i mail dateret 6. april, at det IKKE er noget problem at bruge varmt vand
! Læs venligst Karina’s mail…

Måske forstår du, at vi undrer os –
måske kræver det, at du hæver dig et stykke op over denne dialog. og ser
det hele lidt ‘udefra’….

Vores gamle spand lever altså IKKE op til det, I selv
anfører, at den bør – og Karina henviser til jeres produktchef ( måske er det rent faktisk dig ??? ), der
anbefalede, at vi skulle blive ved med at hælde varmt vand på vores spand !

NEJ, vi mener ikke, at det er rimeligt, at vi skal betale
for en ny spand !

JA, jeg er udmærket klar over, at det er en
efterrationalisering, når jeg efter afhentning af den nye spand tillader mig at
kontakte jer.

Og ja, jeg er villig til at gå videre med dette….

PS – om ikke andet, så er det her et rigtig godt
eksempel, som kan bruges, når jeg underviser mine studerende i service
og kvalitet

D. 22. juni 2010 kommer ordet “svigagtig” ind i mailtråden …Vipp kan helt sikkert noget!

Indledningsvist er jeg da glad for at vi kan bidrage
med gode eksempler på service til Handelsskoleuddannelsen, det er efterhånden
ikke tit virksomheder tilbyder noget ud over det de jf. lovgivningen er absolut
forpligte til, og det er jo ikke tilfældet i din sag.

Du skal være velkommen til “at gå videre”
med sagen. Jeg kan anbefale Forbrugerstyrelsen, så kan du én gang for alle få
klarhed over hvorvidt din sag er blevet behandlet eller om vi som virksomhed
har handlet mangelfuldt eller svigagtigt – det er jo god læring for alle
parter.

Alternativ kan du kontakte dit forsikringsselskab
for at se om de vil erstatte skaden.

Jeg agter ikke at gøre mere i din sag. Og jeg vil
endnu engang henstille til at du indbetaler det skyldige beløb rettidigt.

Med venlig hilsen/Kind regards,

Jakob Andersen, Product development- and Supply
chain Manager